Panodil Extra
Panodil Zapp
Panodil
Panodil Brus
Panodil Hot
Panodil Junior mikstur
Panodil Junior stikpiller 125 mg
Panodil Junior stikpiller 250 mg
Panodil Brus
Sammenlign nu (0/5)
- Produkter
- Format
- Alder
- Produktegenskaber
- Indholdsstoffer
minimér
Feber
Det hyppigste sygdomstegn hos børn er feber. Som et led i kroppens naturlige forsvar mod sygdom stiger temperaturen, da kroppen bekæmper en infektion. Feber kan derfor være symptom på en række sygdomme, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. I de fleste tilfælde er feberen harmløs i sig selv, og selv høj feber behøver ikke være et tegn på alvorlig sygdom, hvis dit barns almentilstand er god.
Er du i tvivl om årsagen til dit barns feber, skal du altid kontakte lægen.
PANODIL JUNIOR kan hjælpe med at nedsætte feberen. Er dit barn under 2 år skal du tale med din læge inden du anvender febernedsættende medicin.
Når dit barn har feber
Det er meget almindeligt for børn at få feber – hvert år sker det for 40-60 % af alle børn. Et barns normale kropstemperatur varierer mellem 36,5 °C og 37,5 °C. Kropstemperaturen stiger i løbet af dagen og er ofte 0,5 °C højere om aftenen. Dette gælder dog ikke for spædbørn, hvor temperaturen er næsten konstant. Et barn har feber, når temperaturen er 0,5 °C højere end normalt.
Feber er kroppens eget forsvar mod bakterier og virus. Feber i sig selv er ikke farligt, men infektionen, der forårsager feber, kan være alvorlig. Forhøjet kropstemperatur er dog ikke altid et tegn på sygdom. Vild leg kan få temperaturen til at stige selv hos raske børn – derfor er det bedst at måle temperaturen efter en halv times hvile. Dehydrering, for varmt tøj eller ophold i direkte sollys kan også føre til en midlertidig stigning i temperaturen. Dette gælder især spædbørn, der har svært ved selv at regulere temperaturen og derfor let påvirkes af den ydre temperatur.
Gode råd mod feber
Hvis barnet er frisk, leger og drikker eller endda også spiser, behøver feberen ikke at blive behandlet.
Du kan istedet hjælpe barnet med at få det bedre ved at:
- Give barnet tyndt, let og løstsidende tøj på.
- Tilbyde barnet et lunkent brusebad eller væde barnets pande med en lunkent svamp/klud. Du skal ikke bruge koldt vand, da det vil have den modsatte effekt, da kroppen så vil øge temperaturen for at holde varmen.
- Sørge for, at barnet får rigeligt at drikke. Er dit barn så lille, at du ammer eller giver flaske, så er modermælk/modermælkserstatning den bedste måde at give dit barn noget ekstra at drikke på. Du kan evt. supplere med afkølet, kogt vand, hvis det er nødvendigt.
Hvis barnet er påvirket og pylret, og det er svært at få det til at drikke, kan det være godt at forsøge at sænke kropstemperaturen. PANODIL JUNIOR nedsætter feberen og vil også hjælpe mod eventuelle smerter forbundet med feberen.
Hvornår skal du søge læge?
Du skal kontakte lægen, hvis barnet:
- Er over 3 måneder gammelt og får feber over 39°C. Hvis et spædbarn har feber, skal du altid kontakte en læge.
- Har feber med krampeanfald, såkaldte feberkramper.
- Har feber ledsaget af opkastning og/eller diarré, hovedpine, nakkestivhed, sløvhed eller omtågethed.
- Har feber med hurtig eller stødvis vejrtrækning.
- Har feber, der varer mere end tre dage.
- Har tilbagevendende feber.
Andre relevante emner
Hjælp fra PANODIL – app og håndbog om Børnesygdomme
Når sygdom sætter ind hos dit barn, mærker du det gerne straks, fordi