Panodil Extra
Panodil Zapp
Panodil
Panodil Brus
Panodil Hot
Panodil Junior mikstur
Panodil Junior stikpiller 125 mg
Panodil Junior stikpiller 250 mg
Panodil Brus
Sammenlign nu (0/5)
- Produkter
- Format
- Alder
- Produktegenskaber
- Indholdsstoffer
minimér
Hovedpine
Hver tiende dansker har ondt i hovedet mindst én gang om ugen. Den mest almindelige form for hovedpine er spændingshovedpine, som næsten halvdelen af befolkningen kender til. Over 25 % har spændingshovedpine mindst én gang om måneden. PANODIL er velegnet som behandling på kort sigt, men ved fx pludselig opstået, svær hovedpine og vedvarende hovedpine, bør du kontakte din læge.
Hvis du ofte lider af hovedpine, kan det være en god idé at føre dagbog over, hvor ofte den optræder, intensiteten af den, samt hvor mange hovedpinetabletter du tager. Du kan bruge PANODILs dagbog, som er let at udfylde.
Download dagbogen, og tag den evt. med til din næste lægekonsultation.
Hvornår skal du søge læge?
Hovedpine kan ramme alle, uanset tid og sted. Heldigvis er hovedpine så almindeligt, at det for det meste ikke er noget at bekymre sig om. I de fleste tilfælde varer hovedpinen kun få minutter eller timer.
Men hvad nu, hvis smerten ikke forsvinder? Eller hvis du får andre symptomer også eller bliver syg? Endnu vigtigere: Hvordan kan du vide, om hovedpinen er alvorlig nok til at søge læge?
Advarselstegn på, at du skal søge læge
Der er nogle klare advarselstegn, der fortæller, at en hovedpine kan være mere alvorlig. En pludseligt opstået, kraftig hovedpine eller smerte i hovedet, der opstår sammen med andre tegn på skader, kan være et symptom på en mere alvorlig lidelse.
Hvis du oplever nogle af de følgende symptomer, bør du omgående kontakte din læge:
Stiv nakke og feber
Nogle former for hovedpine, som spændingshovedpine, kan være ledsaget af nakkesmerter eller stivhed i nakken. Men en pludselig, kraftig hovedpine, der ledsages af meget stiv nakke og feber og/eller lysfølsomhed kan være et tegn på en alvorlig infektion, der kræver lægehjælp og behandling.
Følelsesløshed eller svaghed
Er hovedpinen ledsaget af følelsesløshed eller svaghed, herunder sløret tale eller gangbesvær, kan det være et symptom på en mere alvorlig tilstand. Tal med din læge så hurtigt som muligt.
Synsforstyrrelser
Er din hovedpine ledsaget af dobbelt, sløret syn eller delvist tab af synet bør du også søge læge.
Forvirring, kramper eller tab af bevidsthed
Hovedpine ledsaget af forvirring eller tab af bevidsthed er et advarselstegn på en alvorlig sygdom eller skade. Disse symptomer kan opstå sammen med hovedpinen eller efter hovedpinen – uanset hvad, bør du straks kontakte din læge.
Skade eller kvæstelse af hovedet
Giver en skade eller kvæstelse af hovedet hovedpine, bør du altid søge læge med det samme. Hovedpine efter et hovedtraume kan være et tegn på skade, der kræver øjeblikkelig behandling.